Global Opvarmning

For få år siden var global opvarmning kun noget som klimaforskere og miljøfreaks talte om.

Men nu til dags snakker næsten alle om det, da man kan mærke den og se dens virkninger. Det skyldes at udsigten og frygten for, at stigningen i klodens gennemsnitstemperatur fører til en række uafklarede og overskuelige konsekvenser for vores jord. (Krog-Pedersen, u.d.)

Global opvarmning er en gradvis stigning af temperaturen på jorden. Der har altid været temperatursvingninger på jorden, men før i tiden, var det ikke på grund af menneskene, men på grund af naturens egne kræfter. Forskerne mener dog at temperaturstigningerne i dag er påvirket og måske endda skyldes menneskenes aktivitet. Efter industrialiseringen, har vi forurenet mere og mere, ved fx at afbrænde fossile brændstoffer, som kul, olie og gas. Fossile brændstoffer er ikke vedvarende, så på et tidspunkt vil de være brugt op. Men det er ikke det eneste problem med dem. Fossile brændstoffer er dannet for mange millioner år siden af plantedele. Disse planter lavede også fotosyntese og derfor har de noget af atmosfærens CO2 og denne Co2 har været nede i jorden lige siden. Derfor har atmosfæren manglet CO2 dengang, men nu har atmosfæren glemt den manglende CO2 og har lavet noget nyt. Så når vi mennesker så brænder de fossile brændstoffer af, ryger noget af den gemte CO2 tilbage i atmosfæren, selvom der allerede er den mængde CO2 der skal være og på den måde kommer der mere og mere unødvendig CO2 i atmosfæren.

Hvis man ser tilbage på de 20 varmeste år, er 18 ud af de 20 forekommet siden midten af 1980’erne.

Drivhuseffekten

Solens stråler opvarmer land-og havområder over hele jorden. Men mere end 1/3 af solens energi sendes tilbage gennem atmosfæren. Dog bliver noget af varmen opsuget af partikler, vanddamp og visse gasarter og bliver forhindret i at undslippe og bliver tilbage på jorden. Dette kan sammenlignes med et drivhus, da et drivhus også beholder på noget at varmen, når den først er kommet ind. Derfor kaldes gassernes virkning i atmosfæren også for drivhuseffekten. Drivhuseffekten har været der i millioner af år og det er først i de senere år, at der er blevet skabt ubalance i den naturlige balance på grund af menneskene. Eksperterne kalder dette for en forstærket drivhuseffekt, som gør at drivhuseffekten fanger mere solenergi og derfor skabes global opvarmning.

Hvordan hænger det gode liv og global opvarmning sammen?

I og med at vi bliver rigere og riger, og vi får flere ting, bliver global opvarmning forværret. De ting vi køber skal produceres og derfor udledes en masse co2 ud i atmosfæreren. F.eks. mad spild udleder meget co2, både ved forarbejdning af produktet, men også når det bliver sendt til forbrænding. Papirer udleder også meget co2 under forarbejdning, træerne er med til at formindske co2 ́en, og når de så bliver fældet, vil der komme mere co2, da de ikke er der til at fjerne co2én.

Isen smelter

Isen smelter i takt med at det bliver varmere. De arktiske ismasser er et af de steder, hvor isen smelter. Normalt er to tredjedele af Polarhavet frosset til hele året, men efterhånden er ismasserne skrumpet ind med omkring 9% for hvert 10 år. Indlandsisen på Grønland smelter også. (Morris, 2007) Det er blevet vurderet at hvis Grønland smelter, vil verdenshavene stige med 6 meter. Det samme gælder for antarktisk. Hvis de høje temperaturer fortsætter, kan Permafrosten på Arktis meget nemt være skrumpet en fjerdedel i år 2020. En af grundende til at isen smelter så hurtigt er Albedo-effekten. Det går ud på, at hvid reflekterer solen meget bedre end mørke farver, som suger varmen til sig. Så i takt med at isen smelter, bliver der mere og mere blåt, altså en mørk farve. Det betyder, at der vil være en større overflade, der opsuger solens varme og derfor vil havene hurtigere blive varme og smelte isen endnu hurtigere og der vil blive flere mørke områder og sådan vil det fortsætte. En anden ting der får vandstanden til at stige er at varmt vand fylder mere end koldt vandt. Så når global opvarmning varmer verden op, vil vandstanden stige på grund af at vandet bliver varmere.

Global opvarmning er også skyld i at vintrene bliver kortere. Det er blevet målt flere steder, at isen smelter lang tid før, end den gjorde normalt.

Hvis alt isen smelter, forsvinder smeltevandet også. Det vil sige, at mange vil få problemer med at få rent drikkevand, da smeltevand er en stor del af grundvandet, altså det rent drikkevand.

Det er dog ikke den eneste ting der vil blive et problem hvis isen smelter. Meget land vil blive oversvømmet og der vil blive færre steder at bo, selvom at vi bliver flere og flere.

Sundheden kan også blive et problem, hvis global opvarmning fortsætter. Vejret vil være skyld i at jorden vil blive gold og derfor også svær at dyrke. Mange vil derfor sulte, men de vil også mangle rent drikkevand, da smeltevandet er væk. Luftforurening, skabt af global opvarmning kan også være skyld i sygdom og død. Sygdomme vil også have nemmere ved at sprede sig, da bakterier bedre kan formere sig når det er varmt. Mange vandhuller vil tørre ud og dem der er tilbage, vil der sandsynligvis godt kunne blive krig om hvem der skulle have gavn af vandhullet.

Vejrfænomener bliver oftere

Tropiske cykloner dannes over havområder er er mindst 27 grader varme. I fremtiden, hvor verden bliver varmere, bliver disse cykloner måske hyppigere, da vandet bliver varmere. Da det bliver varmere, vil hedebølger også blive hyppigere. Der vil blive varme somre, er kan føre til død, men til gengæld en mildere vinter, hvor der så vil ske færre dødsfald.

Vejret bliver varmere
Regnbygerne bliver kraftigere
Der vil komme flere storme og vulkaner
Det vil blæse med større styrke

Er det for godt til at være sandt?

Kan det virkelig passe at, de vedvarede energikiler ikke udleder co2? Selvom at solceller laver energi uden at forurene, er de faktisk den mest forurenende grønne energiform. Der bliver udledt rigtig meget co2 under produktionen af solceller, faktisk udledes der 17 gange mere co2 ved produktionen af solceller, end ved havvindmøller. Faktisk bliver der ikke kun udledt co2 ved produktionen, men også langt mere klimaskadelige klimagasser.

Før i tiden

En varmere verden betyder stigende vandstand i verdenshavene, sådan har det altid været. Før den sidste istid, var verden varmere end i dag. Derfor lå vandstanden også i gennemsnit fem til seks meter over nutidens. Men i istiden, var isen så tyk, at havet var mere end 100 meter lavere end i dag. (Morris, 2007)

Hvad er de enkelte borgers mening om klimaet.

Forskerne har forskellige meninger om hvad der er skyld i global opvarmning, den hyppigste holdning er at det er menneske skabt, men der er også nogle der mener at det er måne, sol og planter der er skyld i global opvarmning.

Når månen kredser om Jorden skaber den tidevandsbølger, der i perioder er kraftigere end andre. Der sender større mængder varmt vand til Arktis, der dermed varmes op.

97 ud af 100 klimaforskere mener at, mennesket er med til at forårsage global opvarmning.

Hvad bliver der gjort?

Flere steder bliver der gjort en masse for at man er forberedt på at landene muligvis bliver oversvømmet. Der bliver for eksempel bygget store dæmninger, der skal holde havvandet tilbage, og nogen er ved at opfinde en åkande, der flyder på vandet, hvor man kan leve. Men i sidste ende løser det jo intet. Global opvarmning forsvinder ikke bare fordi at man udskyder problemet! Vi skal i stedet formindske vores udledning ad CO2, så oversvømmelsen ikke finder sted i sidste.

Hvem gør noget for at bevare et godt klima?

Greenpeace vil kæmpe for at bevare et godt klima. De fossile brændsler skal afskaffes hurtigst muligt. – de vil starte med kul, da det udleder mest co2 ”per energiheder” De vil stoppe investeringerne i efterforskningen efter olie i nye område. Og så skal vi satse på at udbygge sol- vind og vandkraft og på at anvende vores energi effekt.

De industrialiserede lande er hovedansvarlige for klimaændring, så derfor skal de gå forrest i omstillingen til vedvarende energi.

Hvad kan man gøre for at formindske global opvarmning?

For at formindske global opvarmning kan man nedsætte udledning af co2.

Klimapanelet IPCC og andre forsker frygter, at vi ikke kan nå at nedsætte udledninger af drivhusgasser i tide. Når den globale opvarmning nå til et vist punkt, kan der sættes gang i en uoverskuelige klimaforandring, som vi ikke har overblik over eller indflydelse på.

Tre nemme måde at skrue ned for den globalde opvarmning på

Stoppe med at bruge olie, gas og kul
Færre husdyr
Stop rydning af skove

Men vi gør det bare ikke da vi har vænnet os til at bruge løs. Heldigvis har mange politikere fået øjnene op for klimaet. I 1997 blev der lavet en aftale ved navn Kyoto. Denne aftale gik ud på at der var 144 lande, som havde sagt de gerne ville være med skulle begrænse deres udslip af co2. Danmark indgik i aftalen, men lande som USA, Kina og Indien indgik ikke.

Danmark er også med i en aftale sammen med andre lande i Europa. Denne aftale går ud på at i år 2050 skal der udledes 60-80 % mindre co2. for at vi kan nå det mål skal vi bruge andet end kul, olie og gas. Man kan fx bruge vindmøller til at lave strøm og solens stråler til at varme husene op med. Der skal opfindes nye ting fx biler og busser som ikke bruge så meget energi.

Eksperternes råd til at formindske co2 udslippet:

Brug sol og vind – kraft
Byg huse, der er godt isolerede
Sørg for mange busser og tog, så alle ikke skal køre bil
Opfind biler, der køre langt på literen og på andet end benzin
Stands rydningen af verdens skove

Ud over dette kan du også spare på flyturene til udlandene, en tur/retur til Vietnam udleder ca. 5,5 tons co2.

Bæredygtigt landbrug og fiskeri er en stor trussel mod økosystemer og arter på hele jorden, men ud over produktionen kan der også være problemer med hvor meget vi spiser, hvad vi spiser og vi smider madvare ud. Årligt har Danmark et madspild på ca. 540.000 ton mad. Ifølge en opgørelse lavet af Jørgen Dejgård Jensen svare det til mindst 8-10 milliarder kr. om året. Beløbet dækker over hvad butikkerne smider ud, men også hvad man smider ud der hjemme. Ifølge en beregning EU har fortaget sig bliver halvdelen af de produceret madvare produceret til skraldespanden. Du kan også spare på dit papir forbrug. Vi bruger alt for meget papir om dagen, på verdensplan bruger vi ca. en million ton papir om dagen. Ved at vi bruger så meget papir lægger vi for stor pres på naturen og klimaet.